1. Matriklens Kilometergådens og Herlev’s landskabs beskirivelse fra Geus på 3 billeder. Vemter på tiladelse til brug af billder med Licens: Begrænset anvendelse af
2. Året 1268 nævnes Herlev allerførste gang,, middelalderen og 300 års udvikling af infrastruktur forandringer fra land til by.
3. Kilometergårdsstenen og Kilometergårdsbranden kommende afsnit.
4. Afdøde borgmester Ib Juul's pragfulde beretning om kilometergårdens skabelse & første periode.
Afdelingen er den ældste afdeling i Herlev boligselskab den blev taget i brug i 1946,begge er 75 år gamle
Herlev nævnes første gang i 1268, da en vis Peder Esbernsen overdrog sit gods i Herlev med agre, enge og græsgange til Æbelholt Kloster, som han selv var blevet optaget i. Dele af kommunen lader til at have tilhørt Roskildebispen, sandsynligvis som følge af kong Valdemar den Stores godsgave af København og opland til biskop Absalon i 1160’erne. I 1186 testamenterede Absalon disse besiddelser til Roskilde bispestol, der overtog dem efter hans død i 1201.
Den senere nedlagte bebyggelse Tubberup ved det nuværende Hjortespring blev oprettet under den højmiddelalderlige befolknings- og bebyggelsesmæssige ekspansion, der fandt sted i 1100- og 1200-tallet.
Det kan undre, at Herlev Kirkes ældste dele kun går tilbage til begyndelsen af 1400-tallet, men det er muligt, at der i Herlev, før stenkirken blev opført, har ligget en kirke af træ på samme sted, som blot endnu ikke er fundet. Kirken fik i senmiddelalderen tilføjet tårn, våbenhus og kapel.
I Herlev lå i senmiddelalderen en adelig sædegård, der var ejet af ridder Niels Ovesen Jernskæg og hans søn.
Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 var der af Gladsaxe og Herlev Sogne blevet oprettet en sognekommune, der lå i Københavns Amt. I 1909 blev Gladsaxe-Herlev Sognekommune delt, og Herlev Sognekommune opstod som selvstændig kommune omtrent i samme form som i dag.
I 1879 nåede jernbanen Herlev, der desuden blev gennembrudt af landevejen mellem København og Frederikssund samt vejen til Gladsaxe. Landevejen drejede ind gennem byen og forbi både kroen og kirken. I 1905 fik kommunen et vandværk.
Som en del af forsvarsplanen for København omkring 1890 skulle Kagsmose, som lå i overgangen fra Vestvolden til de planlagte oversvømmelsesområder nord for Vestvolden, i krigstilfælde oversvømmes ved opstemning af Harrestrup Å og Kagså. De første udstykninger skete i begyndelsen af 1920’erne på jorder, der lå øst og nordøst for landsbyen. Grundvandsspejlet ligger højt, og nogle af disse tidligste udstykninger, der i dag kaldes Eventyrkvarteret og Elverparken, blev befolket, før vejsystemer og kloakering var tilvejebragt, så beboerne havde problemer med oversvømmelser i vinterhalvåret. Citat slut fra : Trap_Danmarks 6 udgave
I 1920 fik kommunen rutebildrift, og i 1949 fik Herlev S-togsforbindelse, hvilket fik stor betydning for byens videre vækst. Kommunen fik gas fra Hareskovby. I 1927 blev der opført et nyt vandværk, og i 1938 et rensningsanlæg. Herlev Vandtårn i Hjortespring blev opført i 1964. citat Trap_Danmarks 6 udgave ,om lokal infrastruktur
Kilometergården
Herlev’sførstesocialebyggeri
Skrevet af af Ib Juul, borgmester i Herlev 1970-1996. (Hvil i Fred Ib Juul)
I dag - 1997 - hører lejlighederne på Tornerosevej med facade mod Ringvejen til de mest efterstræbte.Naturligvis på grund af en forholdsvis billig husleje men også på grund af en central beliggenhed og en hensigtsmæssig indretning. Det er bemærkelsesværdigt, når man betænker, at de er mere end 50 år gamle.I det følgende skal historien om dette byggeri - Københavns almindelig Boligselskabs, Kilometergårdens 144 lejligheder - fortælles. Tre af Kilometergårdens fire boligblokke set fra Tornerosevej.
Lovgivningomboligforening
Bolignøden var stor i tyverne og trediverne i og omkring de store byer. Arbejdsløsheden var for mange en konstant svøbe, og det var umuligt at få en blot nogenlunde anstændig lejlighed til en pris, den almindelige arbejderfamilie kunne betale. Det gav anledning til en lovgivning allerede i 1933, der gav statslån til opførelse af boliger for mindrebemidlede.
Betingelsen var dog, at der bag lånet stod en boligforening, som forpligtede sig til, efterhånden som der ud af lejen kom overskud gennem afdrag på lånene, at anvende dette overskud til igangsættelse af nybyggeri.
En række almennyttige boligselskaber blev etableret på baggrund af denne lov -herunder KAB, Københavns Almindelige Boligselskab med den initiativrige F. C. Boldsen som direktør. Og KAB begyndte straks at lede efter egnede arealer til nyt byggeri.
SøgelysetmodHerlev.
Herlev var straks interessant. Nok var den endnu en landsby, men den nære beliggenhed ved København og planerne om en elektrificering af den første del af Frederikssundbanen gjorde ikke interessen mindre.
KAB kom i kontakt med den daværende sogne rådsformand Marius Jensen. På et møde fortalte Boldsen hele sognerådet, hvad et socialt byggeri i det hele taget var for noget og købte jorden imellem Ringvejen og Tornerosevej af Herlev kommune, som havde erhvervet den af handelsgartner Chrilles P. Svendsen. Jorden var en del af gården "Kilometergaarden", der lå hvor nu Herlev Torv ligger, og som havde fået navn efter 10-km stenen som var placeret lige ud for gården.
Jorden var købt - et særdeles smukt projekt med 144 lejligheder, fortrinsvis to-værelsers blev udarbejdet - og nu skulle der søges om statslån, der kunne finansiere et byggeri med en rimelig husleje.
Rejsegilde på Kilometergården. Fra venstre ses: Alfred Jørgensen, gartner. Georg Møller, købmand. Marius Jensen, sogne rådsformand. Otto Lindor-Holm, redaktør Herlev Bladet. Edvard Petersen, gårdejer Herlevgård. Peder Hasselsteen, Herlev Kommune. Nr. 7 ukendt. derefter Edvald Lippert, og til sidst Gunnar Hansen, Herlev Kommune. Foto: Lokalarkivet.
At også samtiden fandt byggeriet godt vidner en artikel i Herlev Avis (2. maj 1946) om:
"Også byggeriet på Ringvejen må have, hvad der tilkommer det. Se her er noget af det rigtige: Lyse, venlige lejligheder til en nogenlunde rimelig leje (efter lejeniveauet i dag), og disse åbne pladser foran husene bliver velsagtens anlagt med græsplæner, buskadser og legepladser. Mere af samme art vil absolut pynte på Herlev."
Debat isognerådet
Ansøgningen om statslån skulle ledsages af et løfte om kommunal garanti for det yderste af lånet.
Nu kommer der noget teknisk.
Hvis kommunen garanterede det yderste af statslånet op til 97% af byggesummen, ville statslånet - med den ekstremt billige rente på 2,2% - blive væsentligt forhøjet. Hvis garantien derimod kun gik til 80% af byggesummen, ville statslånet med den billige rente blive mindre, hvorfor realkreditten med den højere rente ville fordyre byggeriet.
Herom stod så slagsmålet på sognerådsmødet den 1. Maj 1943. Ifølge Herlev Avis udspandt der sig "en meget livlig diskussion - vistnok den livligste i dette sogneråds historie."
Fra Frederiksborg Amts Avis :skal her bringes et fyldigt referat, bl.a. fordi det viser at mange senere diskussioner om det sociale byggeri i Herlev såmænd ikke rummer meget nyt. De er en gentagelse af tidligere fremsatte synspunkter. Hør blot:
"Marius Jensen, sognerådsformand (soc): Faremomentet for kommunen er mindre ved 97% end ved 80% tilskud, fordi statstilskuddet i første tilfælde bliver større.
Proprietær Edvard Petersen, Herlevgård (kons) mente, det var for tidligt Herlev vover sig ud i storbyggeri. Der må være grænser for, hvor store kautions forpligtelser man kan pålægge en ganske lille kommune med 3000 indbyggere. Den dag lejlighederne ikke lejes ud, står kommunen med en stor risiko. Han ville foretrække, at der kom en villabebyggelse i gang, hvorigennem folk følte sig mere knyttet til deres ejendomcog deres by.
Forstander A. Horsens (soc) havde også visse betænkeligheder, men mente dog efter de oplysninger, der var fremkommet, at det var et forsvarligt byggeri. Han ville derfor anbefale at stemme for garantien.
Kommunelærer N. J. Lund (soc) beklagede, at den borgerlige gruppe ville spænde ben for foretagendet og mente ikke, det ville blive vanskeligt at få udlejet lejlighederne. Formanden: "Det er udlejet på nær 7 lejligheder".
Gartner Marinus Petersen, Hjortespring (kons) mente ikke, der var grund til at forcere byggeriet. Edv. Petersen ville tage kommunens garanti ligeså alvorligt, som hvis det gjaldt hans egen private forhold. Han havde ikke noget imod, at byen udviklede sig, men det måtte være i et tempo, kommunen kunne magte. Endvidere fandt han bebyggelsen mindre heldig i arkitektonisk henseende.
Proprietær Carl Jensen, Gammelgård (kons): Vi vil dæmme op for en sund udvikling, men man må erindre, at bygnings materialerne er dårlige og uholdbare for tiden.
Henning Andersen (soc): Med de store nye veje, bl.a. Ringvejen samt S-banen, ligger vi for en stærk udvikling. Byggeforetagendet er både fornuftigt og forsvarligt.
Formanden: Vi får ikke Hellerup om igen herude, men vi kan ikke blive ved med at være os selv nok og ligge i dødvande. Den befolkningstilvækst vi har fået har allerede bevirket, at skatteprocenten har kunnet sættes ned.
" Ved afstemningen stemte de seks socialdemokrater for 97% garanti, mens de tre borgerlige medlemmer stemte imod.
Enbyggeperiodepå18måneder
Byggeriet af de fire blokke med hver 36 lejligheder gik i gang den 15. november 1944.
I Frederiksborg Amts Avis kunne man den 28. november samme år under overskriften "En by i rivende udvikling" læse følgende: "Herlev der i så mange år har sovet tornerosesøvn (meget a propos er der i byen en vej, der hedder Tornerosevej) er blevet en kommune i rivende udvikling. Der bygges blokke og rækkehuse, som var det et helt Virum.
KAB har nu påbegyndt et større byggeri på arealet mellem Ringvejen og den nye del af Tornerosevej. Det er planen, at der skal opføres 3 blokke med 36 lejligheder i hver. Foreløbig er der dog kun materialer til de to, men de vil åbenbart komme hurtigt i vejret, da der er en stor styrke af folk i gang med udgravning af de to grunde, og i disse tider, hvor bolignøden er så forfærdende, må man være glad for hver ny beboelsesejendom, det lykkes at skaffe materialer til. Arbejdet udføres af firmaet Chr. Christensen, København.
" De sidste lejligheder var først klar til indflytning i sommeren 1946. Alligevel er det imponerende, at byggeriet blev gennemført så rimeligt efter planen, når man betænker at det var under og lige efter krigen med den meget store mangel på byggematerialer.
Ialt blev der bygget omkring 8000 m2. Huslejen var - også efter efterkrigstidens normer - absolut rimelig. 13 kr. pr. m² dvs. en to-værelsers lejlighed kostede 65 kr. om måneden.
Den samlede byggesum blev på. 2.475.780 kr. Lejernes indskud udgjorde heraf 67.035 kr. Ifølge revisionsrapporten skulle dette beløb have været 74.780 kr. (3% af byggesummen). De manglende 7.745 kr. Forklares ved, at indskuddene er beregnet på et tidspunkt, da man ikke kendte forhøjelserne på materialepriserne. Og - med boligselskabets ord - er det erfaringsmæssigt besværligt at hæve indskuddets størrelse. Derfor reguleres beløbet gennem den forudbetalte leje (her er besværet åbenbart mindre!)
Koldevintre
De første vintre var kolde. Og med til byggerestriktionerne hørte, at der ikke måtte være radiatorer i soveværelserne. Der skulle spares på det dyrebare brændsel. Fornuftigt nok blev installationerne til opvarmning af disse rum dog udført med det samme, så der kunne komme centralvarme også der, når brændsels rationeringen var ophørt.
At den første vinter var slem, kan vi levende fornemme også i dag 50 år efter ved læsningen af et indlæg i Herlev Avis den 16. januar 1947.
Under overskriften: “Kulde tilstande i Kilometergården" skriver en lejer Fr. V. Jensen: "I den sidste uges tid har det været næsten uudholdeligt at opholde sig i de kolde utætte lejligheder i Kilometergården.
I vindueskarmene ligger sneen i driver, der fyger ind ad revner og sprækker. I en lejlighed med 2 værelser er der kun en radiator beregnet på at kunne opvarme det hele. Havde den så endda været stor nok, men ak, den er alt for lille og er ikke varmere, end at man uden at brænde sig kunne sidde i adamskostume ovenpå den.
Hvis det så var, at boligselskabet intet brændsel havde, måtte man så forlige sig med situation. Men der er brændsel nok. Hvis vi, der er så "heldige" at være lejere i Kilometergården ikke skal have vort helbred ødelagt, må vi forlange, at dette urimelige forhold bringes i orden. Vi håber, at rette vedkommende vil tage sig disse linier ad notam.
Men ugen efter - 23. januar kommer følgende svar: "I anledning af indlægget om kulden i Kilometergården beder jeg venligst om plads for følgende: For at folk uden for Kilometergården ikke skal få indtryk af, at vi bor i et nyt "Sibirien" (de daværende husvildeboliger) skal jeg oplyse
at i min lejlighed har temperaturen i de kolde dage været 16 grader. Grunden til at temperaturen sank nogle grader i de kolde dage var, at den ene kedel var gået i stykker. Jeg mener at varmemesteren i stedet for utak fortjener tak, da han har gjort hvad han kunne. Han stod endog også op flere gange om natten og fyrede, for at lejlighederne ikke skulle være for kolde om morgenen. Det er højst besynderligt, at indsenderen optræder i adamskostume, når han fryser. (Polemikken trivedes dengang som nu i bedste velgående i læserbrevene!) At der kun er en radiator i en 2-værelsers lejlighed, kan hverken varmemesteren eller ejendomsselskabet gøre for, da det er en lovbestemmelse, at der ikke må være varme i sove værelset."
SognerådetogKAB
Sognerådet beskæftigede sig endnu en gang med KAB's byggeri, nemlig i decembermødet 1945. Af referat i Frederiksborg Amts Avis fremgår det, at socialdemokraten Henning Andersen forlanger, at kommunen straks afbryder enhver forhandling med KAB udover det igangværende byggeri Kilometergården "på grund af det offentlige røre der i den sidste tid har været om KAB" (Det var en avispolemik om størrelsen af bestyrelseshonorarerne, som var ganske flotte efter den tids normer). Man skal huske, at der i sognerådet netop det år var sket det helt usædvanlige, at socialdemokraten Marius Jensen var blevet genvalgt som formand af de borgerlige mod de øvrige socialdemokrater. De havde mistet tilliden til ham på grund af en række episoder fremkaldt af hans noget overdrevne spiritusforbrug. Og Marius var formand for den lokale KAB-afdeling. Herlev Kommunes Boligselskab.
Nu var bøtten helt vendt.
Den konservative Edvard Petersen, Herlevgård, udtalte at selve selskabet var anerkendt og velfunderet. Henning Andersens forslag vedtoges imidlertid med 4 stemmer mod 3, idet en af den borgerlige gruppe undlod at stemme. Alligevel kan det på martsmødet 1946 (umiddelbart før kommunevalget) konstateres, at samarbejdet med KAB stadig forløb godt, idet sognerådsformanden brugte det argument, at selskabet jo havde investeret mange penge i tegninger til et nyt byggeri. (De senere Kirkehøj etagehuse).
Valget genetablerede det socialdemokratiske styre. I sin nytårs-artikel den 4. Januar 1947 skrev den nyvalgte socialdemokratiske sognerådsformand Købke Rimmer. "Jeg føler mig fristet til at sige, at det eneste tilladelige boligbyggeri for øjeblikket er det sociale.
Forholdet er nemlig efter mit skøn det, at kun de sociale byggeselskaber har kunnet bygge huse af en tålelig kvalitet og til priser, der betinger en husleje, som almindelige mennesker kan betale." Og så kom der gang i det ene sociale byggeri efter det andet i Herlev. Det er så en anden historie .
Citat fra Tubberup Tidende Maj 1997 nr 31 Lokal Historisk arkiv Herlev
Herlev Boligselskab og Kilometergården er 75 år gamle . Læs fra Herlevboligselskab hjemmeside der fortæller om dets skabelse.
Dit brugernavn eller adgangskode er ikke genkendt af hjemmesiden.